Aarhus d. 9. Oktober

Aarhus d. 9. Oktober

Skamfrie Fortællinger er nu klar med en ny rørende, opløftende og dybt inspirerende aften. Endnu en aften, der med autenticitet og nærvær vil kaste lys helt derind, hvor skam og skygger bor, når fortællerne træder ind på scenen, lader maskerne falde og giver skammen stemme.

Debuten var en hjerterørende succes, hvor der blev både grint og grædt i salen. Fortællerne bragte sig selv i spil på helt nye måder og publikum var både opløftede og rørte bagefter:
 
“Jeg følte mig både mødt og genkendt gennem fortællingerne”
 
“Det her det er stort, det er nyt og det er lige hvad vi alle går og længes efter. At lade maskerne falde og mødes i så kærligt et rum, det kan noget helt, helt særligt”
 
“Jeg er rørt helt ind i det allerdybeste af mit hjerte”
 
“Fortællingerne vækkede mig og jeg føler, at jeg fra nu af kan give mig selv mere lov til bare at være den, som jeg er”

 

Den næste aften med  Skamfrie fortællinger er mandag d. 9. oktober 2017 kl. 19.30- 22.00 på Teatret Svalegangen, Store Sal

Skamfrie fortællinger er en aften i selskab med 4 modige og inspirerende skamfrie fortællere. 4 mennesker med hver deres skamfulde baggrund, som alle har formået at vende deres skam til deres styrke, og som ønsker at dele deres historie med dig.

Hver Skamfrie fortæller er på scenen i 20 minutter, hvor de deler deres historie. Halvvejs vil der være en lille pause, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer i Svalegangens café. Aftenen koster kr. 200 (inkl. moms).

Du kan sikre dig dine billetter lige HER

 

Aftenens Skamfrie fortællere er:

Ida Glad ~ Kunstner
Ida har så længe, hun kan huske tilbage tegnet og malet og har altid haft en stærk impuls til at udtrykke sig kreativt igennem ord og billeder. Jo ældre hun blev, jo mere begrænset følte hun sig. Hun begyndte at sammenligne sig med andre og blev kritisk på sine egne billeder og følte, at den kunst hun lavede, var en direkte afspejling af hendes indre og mærkede dermed også et pres af en frygt for kritik fra andre. Der opstod en angst for at vise billederne frem og glæden ved at skabe svandt ligeså stille ind. Ida lukkede i flere år helt af for sin kreativitet og fundamentale impuls til at skabe og lod skammen over hendes udtryk og den hun var tage over.
For 4 år siden samlede Ida igen penslerne op og gjorde op med skammen. Hun begyndte stille og roligt at arbejde sig ud af de indre blokeringer der kvalte kreativiteten og opgav at lade sig styre af frygten for andres meninger.

Tjek Ida ud her:
https://www.facebook.com/idaglad22

 

 

 

Steffen Rasmussen ~ Stifter og leder af Fundamentet
Steffen er en mand, som af mange opleves som kraftfuld, stærk og visionær. Det er han uden tvivl også, men indeni føltes det ikke altid sådan. I mens han har oplevet at have ”succes” og have et arbejde, hvor det har været vigtigt at være udadvendt, offentlig og social anlagt, har Steffen sideløbende kæmpet med social angst, depression og et kontrastfyldt liv, hvor behovet for at lade op alene har været nødvendigt. De to forskellige måder at være i verden på, har til tider givet udfordringer for Steffen, og det er noget af det, han vil dele med os gennem hans fortælling. Netop fordi Steffen selv kender til følelsen af at være ’anderledes’ eller ’udenfor’, giver det ham i dag nogle helt særlige kompetencer og evnen til at møde mennesker fordomsfrit.

Tjek Steffen ud her:
http://steffenrasmussen.dk/

 

 

 

 

 

Dorthe Shanti ~ Livsrejsende
Dorthe Shanti har fået diagnosen uhelbredelig cancer, og denne diagnose har givet hende adgang til den frihedsfølelse, som hun har længtes efter hele sit liv. Diagnosen har hjulpet hende til at slutte fred med sig selv. Selv kalder hun sin diagnose for “Gaven fra Gud”. Så længe Dorthe Shanti kan huske tilbage har hun kæmpet for at passe ind for at være en del af flokken. Hun har præsteret til sit yderste i alle sammenhænge for at være den gode og søde pige, som gjorde alt for at tilfredsstille andre, og det resulterede bl.a. i flere sygemeldinger med stress. Hun har skammet sig over sine ønsker til livet, og skammet sig over ikke at kunne få livet til at fungere. Efter mødet med diagnosen “uhelbredelig cancer”, besluttede Dorthe Shanti at søge ud i skovens stilhed for at skrælle alle lag af og møde sin egen indre klarhed. I løbet af tiden alene i skoven- med vand som det eneste indtag- dukkede erkendelsen af fuldstændig frihed og tillid til livet op. Glæd dig til at høre Dorthe Shantis rørende fortælling.

 

 

 

 

 

Linda Hauge ~ Terapeut og partner i Skamfri.
Linda har siden hun var ganske lille skammet sig over hendes usikkerhed, røde kinder og bankende hjerte, når hun skulle sige noget foran flere mennesker. Det gjorde, at hun i mange år, tillærte sig en masse strategier for at undgå at komme i fokus. For eksempel var præsentationsrunder i nye sammenhænge, noget af det værste hun viste.
Alligevel var der en stor del af hende, som ønskede at være i fokus og som ikke havde lyst til at gemme sig, og det blev til en begivenhedsrig rejse ud af skammen og ind til et sted, hvor hun kunne stå ved hele sig selv – også de røde kinder, de klamme håndflader og muligheden for at gå i stå midt i en præsentation. Og langsomt begyndte hun at stå ved alle de følelser, som hun tidligere havde dømt forkerte.
Linda er i dag dybt passioneret omkring at give andre muligheden for at favne alle deres følelser.

Tjek Linda ud hér:
http://lindahauge.dk/

 

 

 

Nærmere info om begivenheden kan ses på Facebook begivenheden HER

 

Aftenen afholdes i store sal med plads til 200 publikum. Teatret Svalegangen har til huse i hjertet af Aarhus på adressen Rosenkrantzgade 21.

Du kan sikre dig din billet lige HER

 

Vi glæder os til at se dig,

Kærligst
Linda & Signe